At fange en stemning — og i dette tilfælde, fotografens fascination af det flade landskab.
Forskellen mellem professionelle fotografer og nybegynder er mange. Det kan være udstyret, mængden af objektiver eller erfaring til at se et godt motiv. Selvfølgelig spiller disse forhold ind, men der er en anden væsenlig og langt større faktor der gør forskellen: tålmodighed og antallet af billeder. Det overstående billede er redigeret, for at få farverne til at “poppe” og i princippet bryder det med mange af de regler der er for landskabsfotografering, men stemning og intetheden er ikke en af dem.
Dette er en af de mest almindelige årsager til folk køber kamera, udover familiefotos, ønsket om at fange en stemning, en tone eller en tid. At det også er en af de sværeste former for fotografering at begive sig ud i, kommer som en overraskelse for de fleste. Dem som knækker koden til landsskabsfotografering er oftest også dem, som fortsætter med at være fotografer resten af livet. At mestre genren tager et helt liv, masser af tålmodighed og en bestemt form for lidenskab. Der kan dog siges, at dem som forstår sig på netop denne form, vil have væsentligt nemmere med at begå sig i alle andre typer fotografering. Fordi de har tålmodighed til finde frem til sit motiv og forstår sig på komposition.
Fejler man landsskabsfotografering, så fejler man feriebillederne — det er vidst!
Når man kigger på uøvet fotografer, når de går rundt på en lokation. Så kan man nemt se et mønster i måden de arbejder med motivet. For det første er de usikre på deres motiv, det vil sige, de er usikker på om det de ser er værd at fotografere. Dertil er de usikker på hvordan de skal fotografere deres motiv. Når man er usikker, så skal man netop have meget tålmodighed, både for at prøve nogle metoder af, samt at jo længere man arbejder med det, jo tættere kommer man på at fange det som fanger det man fandt interessant.
Netop at arbejde med ens motiv er det vigtigste man kan gøre, om man bruger en telefon eller et spejlrefleks er underordnet, for billedets vigtigste udfald. Folk der bare standser og tager et billede fordi de synes at oplever en stemning, uden at arbejde omkring sit motiv, er nærmere fotodokumentation, end et egenligt landskabsfotografering. Vi har som mennesker en evne til at fokusere på et bestemt punkt, og glemmer alt det andet som er i vores synsfelt. Det gør kameraet til gengæld ikke, da dette dokumentere alt. Når man så kommer hjem og ser billedet, så kan man nemt indse, at man faktisk ikke fangede det øjeblik man ønskede. Man oplever ofte at andre menneske at man ikke får den fornemmelse frem, man selv oplevede det pågældende øjeblik. Årsagen er ganske enkel. De fleste tager ikke fotos nok, prøver ikke forskellige teknikker af og generelt spørg sig selv:
“Hvad er det som fanger mig og hvordan får jeg det bedst fotograferet?”
Når man finder et eller andet, der fanger ens interesse, som muligvis kan være stemningsfyldt hvad er det så lige præcist man skal gøre?
Før man overhovedet begynder at knipse løs, så bør man standser og gøre sig nogle overvejelser. Dette kan være: Er det lyset? Skygge/lys stemning? Den genstand som er på billedet? Eller noget andet?
Når man har gjort sig nogle overvejelser, så begynd at tænk på hvad der ellers kommer med i billedet, hvis du tog et foto lige hvor du står. Bidrager det til fotoet, eller ødelægger det fotoet? Kan være et svært spørgsmål at stille sig selv i begyndelsen, men med tid så kommer det. Begynd at fotografere, samt stille dig selv det spørgsmål, hvad ville gøre billedet bedre? Skal du vente på eventuelt forbigående trafik, eller at solen kommer længere ned i horisonten? Tag minimum 2 billeder fra samme position, men med forskellige blænde, lukketider, for en sikkerhedsskyld. Sørg for at du også flytte dig rundt i landskabet. Måske er fotoet bedre hvis man ligger ned, eller kommer højere til vejrs, zoome ind eller ud. Husk at tjekke dine fotos med jævne mellemrum, i tilfælde du pludselig kan se at du faktisk har fanget noget du synes er interessant.
Det sker for alle, at når man har arbejdet sig omkring motivet, og taget over 30 billeder, så føler man stadig at ens motiv ikke rigtig fremstår som man ønsker. Dette er ganske normalt for alle, uanset hvor øvet man er. Andre gange finder man et godt landskabsfoto trivielt, fordi man er vant til omgivelserne (ofte fordi man bor i nærheden). Det kan være en faktor som kan være utroligt destruktiv, eftersom noget man er vant til at se, kan forekomme kedeligt. Mens det for andre kan være eksotisk, hvis man er ukendt med lokaliteten. For folk der bor i Arizona kan brune/røde farve være enormt trivielle, men for en dansker ganske eksotisk. Og omvendt hvis man er vant til at se på bakkede landskab, kan et fladt landskab forekomme fremmede.
Dette er en anden årsag til at man har svært ved denne kunst, netop fordi man går sammen med andre, som måske ikke lige kan se fidusen i at tage 200 billeder af det samme motiv, eller bruger en time på det samme sted. Hvis man skal gå sammen med andre, så skal det være en person som har den nødvendige tålmodighed, og forstår at det tager tid at tage et godt foto. Har man børn, venner og svigermor på slæb, kan man roligt regne med, at man ikke for ordentlig mulighed for at tage fornuftige billeder. Netop aftenturen med familien kan være en drabsårsagen nummer et for landskabsfotografering.
At gå sine tur på egen hånd giver større muligheder, samt et roligere og mindre stressende arbejdsmiljø. Nu kan det jo nok ikke undgåes at man kommer til at gå turer med venner og familie. Hvis man lidt erfaring kan man sagtens få dem til at indgå i fotoet, hvis der er interesse for det. Iøvrigt kan det anbefales, hvis man ønsker naturlige og livagtige familiefotos som ikke virker opstillede.
Reglen for den tekniske del ved landskabsfotografering er ofte relativt simpelt. ISO ønsker man at holde helt nede, lukketiden er lidt underordnet, men blænden vil man gerne have så et stop lavere end den højste blænde man kan få på sit objektiv. Hvis ens objektiv går til maks ƒ22, så er det ƒ16 man bør benytte. Hvis man ofte tager landskabsfotos, så er det en god ide, at man ofte får renset sensoren for støv, som ellers vil kunne ses på fotoet med så høj en blændeværdi. Man kan også benytte en lille blændeværdi, hvis det er for mørkt til at håndholde sit kamera, samt at den kan give en blødere vinkel på fotoet.
Hvilke objektiver benytter man sig af i landskabsfotografering? Det siges ofte at man skal have en vidvinkel eller ultra vidvinkel. Eftersom man oftest ønsker sig at have noget af forgrunden inkluderet i fotoet, hvilket er væsentligt nemmere med en vidvinkel. Dog skal det siges at tele objektiver kan give helt anderledes resultater, og hvis det man ser i landskabet ligger langt væk, så er tele sagen. Et godt eksempel kan være at man i det fjerne kan se et bjerg, men når man tager det med en vidvinkel, så synes bjerget at være lille, så er tele objektiver sagen. Her kan telen netop gå ind og styre det man skal fokusere på.
Tele, vidvinkel og et stativ er oftest det landskabfotografere benytter sig af. Dog har mange landskabsfotografere på et eller andet tidspunkt eksperimenteret med ND filtre, som sættes foran på objektivtet. Disse kaldes også gråfiltre og fungere som det samme princip som solbriller, bare meget mørkere. Dette kan gøre at man kan tage langtidseksponering midt på dagen, som man ville gøre det om natten. Dog skal man være sikker i sin sag, om det er en retning man ønsker at gå i, eftersom de har nogle ret så høje priser.
Polaroid filtre er et andet meget benyttet trick, der har den effekt at himlen bliver mere dyb blå og det giver mere kontrast i fotoet. ND filtre kan man ikke manipulere sig til på sin computer, men det kan man med polaroid filtre.
Vores øjne ser ting anderledes end kameraet og det bygger på to faktum. Den ene er relativ simpel at forstå, netop at kameraet standser tid, hvilket vores øjne jo ikke gør. Dette kan virke så åbenlyst at det ikke er værd at nævne, men problemet ligger i at vi oplever verden i bevægelse, og nogle gange ser man et motiv, der fungere, netop fordi det er i bevægelse. Dette skal man lære at abstraktere fra og blive bevidst omkring. Hvorvidt om det er bevægelsen som er motivet eller ej. Hvis du ønsker bevis for dette, så kan et menneske der er igang med at spise, se ganske fornuftig ud, men fotografere du en spisende person, så vil fotoet kommer meget lidt flatterende ud. Det samme kan opleves med træer under en storm, hvor grenene rokker rundt, men når du så endelig fotografere det, så er grenes rokkende effekt ikke tilstede.
Det andet som gør fotografering svært, er at selvom det menneskelig øje har en brændvidde svarende til 45-55mm. Så fokusere vi væsentligt anderledes. Det svare lidt til tunnelsyn. Det vil sige at hvis du retter dit blik mod et eller andet punkt i landskabet, et lokale eller lignende, så vil du blive bevidst omkring at du ser meget lidt skarpt og det omgivende af dit fokuspunkt, er ude af fokus. Når uøvede fotografere ser et motiv, så har de kun bemærket en lille del af hele fotoet. Derfor skal du træne dine øjene til at se hele motivet, ikke kun det som fanger din umiddelbare interesse.
Netop at kigge på alt det som vil komme med i din billederamme, er absolut afgørende for et godt billede. Et lille tip for at blive bedre til dette, er at udnytte at man kan se sine billeder kort efter man har taget dem. Tag et billede af noget du synes er interessant, og du vil opleve at der er andre ting i din billederamme, så du måske ikke ønskede at have med. Derfor jævnligt huske at kigge dine fotos igennem, så du ikke ved et uheld får ting med, så vil ødelægge motivet.
En anden årsag til at folk knækker halsen på landskabsfotografering. Det er et lille ord, som de fleste enten har glemt fra skoletiden, eller synes er enormt abstrakt til at forstå, mens man står midt i det hele med sit kamera. Billedekunstner som på traditionel vis, med lærred og maling, har den fordel at de kan bruge en masse tid på at rette komposition ind, faktisk før de egenligt er startet på maleriet. Fotografer skal se det konstant, være i bevægelse med nuet, og kan ikke ændre på forholdene. Fotografer har ikke total frihed, som en billedekunstner har.
Det mest simple princip der kan hjælpe fotografen med at få et nogenlunde fornuftigt foto. At man har et eller andet der går fra hjørnet af billedet ud igennem billedet, som man ser det på sne landskabsbilledet foroven med pælestolperne. Dette er et meget enkelt princip der hjælper beskuerens øje at gå gennem hele billedet. Man kan også benytte sig af horisontale eller vertikale linier, til at opnå dette lille simple trick. Sørg man for altid at finde linie der kan hjælpe kompositionen, for så kan det aldrig gå helt galt.
Har du en horisontal linie i fotoet, oftest horisonten, så sørg for den er lige.
I princippet så kan du bruge al den geometri du orker at finde, fra cirkler, buer, spiraler og trekanter. Det er dog lidt svære at finde den slags elementer fra naturens side. Det vigtigste i denne forståelse er såmænd at man skal se om man finde geometriske elementer til brug i sin opbygning af fotoet. Den simplest og nemmeste er og vil altid være en linie.
Et simpelt element for at gøre ens fotos lidt mere dramatisk. Problemet med lys og skygge, er at det menneskelige øje kan se langt større kontrast forskellem end hvad et kamera kan. Hvilket desværre betyder kameraet har en tendens til at overeksponere visse områder af fotoet, eller undereksponere. Som overstående foto er et bevis på, da man kun kan se sorte silhuetter af husene. I dette tilfælde, har fotografen dog ingen betænkning ved at lade dem fremstå således, eftersom skyen levere dramaet, samt fylder landskabet. Skyer er landskabsfotografens skuespiller på scenen, da de ofte levere alt hvad man kan be dem om, i henhold til drama. Derfor hold øje med vejrudsigten, og glem så hellere ikke at kigge ud af vinduet, for at se om vejret er perfekt. Høj solskin uden skyer eller gråvejr, er tidspunkter hvor landskabsfotografen sover længe.
Det der med at sove længe… så er der visse tidspunkter på døgnet som oftest viser sig at være de mest interessante. Man taler om den gyldne time (civilt tusmørke), hvor solen enten er ved at stå op eller gå ned, som værende favorit tidspunkt. Da bliver skyggerne lange, meget mørke, samt giver mere kontrast. Lyset er gyldent, varmt og opblødende. Om morgen kan man så være ekstra heldig med små tågebanker, som en fantastisk skuespiller til ens landskab. I Danmark er den gyldne time kortest om sommeren, da vi om vinteren sagtens kan have gyldne timer i flere timer, da solen ikke bevæger sig højt op på himlen. Før eller efter den gyldne time, så kommer der et andet fænomen, som ligeledes kan benyttes til landskabsfotografering. Den er mere ukendte blå time (nautisk tusmørke), som først kommer når solen er gået ned. Da får himlen en meget mørkeblå farve, selvom himlen ser sort ud, så opfanger kameraet det i en anden farve og være en interessant faktor for ens foto.
Der er mange måder at placere ens elementer i ens foto. Når man ved hvad det er man ønsker at fotografere, så skal man tage stilling til, hvorledes man ønsker ens element placeret i billederammen. De fleste har hørt om en tredjedels reglen, eller det gyldne snit som skønhedsprincip. Det er meget yndet af dansklærer og matematikker, men de har sjældent fuld forståelse for begrebet, ved at mene at det er et afgørende element for at et motiv fungere. At kunstner gennem tiden har benyttet sig af det, kan ikke anfægtes, men sagen er at det havde en religiøs betydning, nærmere end det var en absolut regel. Man mener at det er skønhedsprincip.
Grunden til at man kalder det et skønhedsprincip, er at når man placere et eller andet i 1/3 af sin i billederamme, så får man et negativt rum (hvor der ikke er nogle andre elementer), og det giver derved energi til motivet. Fordi der kommer vægt på den ene side af billedet. Dette kræver dog, at ens motiv har brug for energien, før det virkelig går op i en højere enhed. Hvis man derimod har et roligt træ, så kan man god samvittighed placere det i midten af fotoet, for at give det den ro det har behov for.
Så hvis man nu antog at der kom en kraftigt uvejr i højre eller venstre side af fotoet, så ville det give god mening at placere motivet efter en tredjedelsregel. Der skal være en årsag til energien, der skal være andre faktorer for at en tredjedelsregel holder.
Jo længere man placere ens motiv til kanten af billederammen (og derved bryder en tredjedels reglen), jo mere ubalance og energi skabes der i fotoet.
I alt kunst og grafisk udtryk er negativt rum eller mangel på samme, et bevidst element fra skaberens side. Negativt rum er det som ikke er der. Altså rum som ikke er udnyttet til at fange opmærksomheden. I fotografiet med træet centeret i midten, har jeg bevidst besluttet at undgå, at der er andet tilstede på fotoet. Årsagen er at ved at isolere træet, så vil beskueren få et indtryk af træet og sneen på markerne med ro i kompositionen. Havde der været mange flere træer tilstede, så ville beskueren have svært ved at forstå hvad man skal se på. Netop ved at forenkle ens fotos med elementer, gør man dem stærkere.
Når man arbejder med landskabet og måske har svært ved at få sin komposition til at hænge sammen, med andet end en horisont linie, så bliver man nød til at finde noget at arbejde med i forgrunden eller mellemgrunden. Baggrunden skal altid være interessant for et landskabsbillede, i en eller anden sammenhæng. Derfor bliver man nød til at sørge for at noget i forgrunden eller mellemgrunden, til at give et perspektiv. Det er ikke nødvendigt altid at have noget i forgrunden, hvis man har noget der kan fylde mellemgrunden fornuftigt og omvendt. Man kan også sørge for at alle tre er udfyldte, men det er ikke et krav, som så mange andre omtaler. Simplicitet er altid et godt udgangspunkt til fotografering.
Andre elementer som kan bruges i denne sammenhæng, kan være dyr. I det østlige Danmark er køer fortrykket, hvorimod ude på vestkysten der er bestanden af får ret så stor. Disse uldtotter kan være yderst brugbar som forgrund, eller mellemgrund elementer og kommer virkelig til sin ret i sort & hvid fotos.
Det kan altid være et godt spørgsmål hvad fungere bedst. Når vi når sen efterår, vinter og tidlig forår, hvor farverne kan være matte, udtrådte og sjappet, så er det en god ide at prøve sig frem med sort og hvid. Om det ene er mere rigtigt end det andet er op til fotografen, men er man i tvivl hvorvidt man har et godt motiv, så prøv at gøre det sort og hvidt, før det eventuelt slettes. Sort og hvid kan bruges til at skabe en enorm dynamik, hvis lyset falder korrekt.
Danmark er et fantastisk fladt land i forhold til så mange andre steder på jordekloden. Vi har ingen bjerge vi kan bestige, og få høje bakker, hvilket betyder vi har svært adgang til en ordentlig udsigt hvor der er et kuperet terræn. Der er små lommer hist og pist og det handler om at finde frem til dem, samt et sted hvorfra man kan besigtige udsigten, uden at buske, træer og elmaster står i vejen. Dette er enormt kompliceret, da Danmark er ret så opdyrket. Så det komplicerede bakkede terræn man ofte ser på andre fotografers landskabsfotos, kan være sværer at efterligne. Dertil har vi hellere ikke så mange fritstående egetræer, der kan være berigende som fokus punkt i ens foto. Landskabsfotografering er en søgen efter at finde de rigtige steder, derfor lær at kende samtlige områder nær din bopæl, eftersom det er lidt småtosset at kører langt for øvelsen skyld.
I USA taler landskabsfotografer også om “seascapes”, “cloud scapes” og “city scapes”, som en underkategori til landskabsfotografering. Disse oversættes ikke så pænt på dansk (søskab, skyskab og byskab), men er nogle retninger man kan tage, hvis man ønsker variation til det klassiske landskab. Mange af de samme principper er gældende, dog kan det være svært at finde geometriske mønstre til søs og i himlen.
Er en af mine kæpheste, eller for at sige det som det er, min nørdet interesse. Det kan godt være at vi i Danmark har et meget lidt varieret landskab, tilgengæld så har vi rigeligt af variation angående vejret. Om det regner, er tåget, diset, tordenvejr eller en af de mange andre vejrfænomener tilstede, så kan man tage landsskabsfotos.
Den eneste vejrtype som kan være lidt dræbende (særligt om vinteren), er gråvejr, hvor der er overskyet flere uger i træk. Det skal dog sige at selv på en gråvejrsdag, så fungere lyset som en stor forblødende effekt. Dette betyder man kan få en rigtig dunkel, trist effekt frem, man ellers vil have svært ved på andre tidspunkter. Det kan være trist at være fotograf på det tidspunkt og kan være demotiverende, men mange fantastiske landskabsfotos bliver skabt på dette tidspunkt. Desuden må man acceptere at det er en del af hvordan Danmark ser ud, og bør repræsenteret i ens arkiv. Der er nogle som elsker netop dette tidspunkt, fordi man har naturen for sig selv.
Det først drøs af snevejr får altid fotografer ud af deres huller. Den nyfaldne sne har en sjov effekt på vores omgivelser, som selvfølgelig skal dokumenteres. Det sværeste ved snefotografering er altid at få sneen til at se hvid ud. Enten får en blålig eller gullig farvet sne. For at få en rigtig hvid farve frem, så kræver det at man redigere billedet efterfølgende. Årsagen er at lyset sjældent har en hvid farve om vinteren, som vi kender det fra om sommeren.
Når det er forår så dukker mange fotografer frem. De spæde bøgeblade plejer at være meget attraktive for fotografer, dog skal det siges at landskabet stadig kan være ufattelig trist, med få interessante detaljer tilstede. Afgrøderne på markerne er først begyndt at spire, og man mangler stadig det store farvespektrum, man ser i det sene forår. En god ide på er at blive inde i skoven, eftersom man nu har et kort vindue for at fotografere skoven indefra. Om sommeren og tidlig forår kan det være helt umuligt at fotografere inde i en skov, fordi den er overbegroet.
Sommeren er hvad de fleste fotografere venter på. Feriefotosene, børn der leger udenfor, farver alle steder og generelt mere aktivitet på fra alle kanter, gør det mere spændende at fotografere. Undgå skove og prøv istedet for at tage fotos af skovene udefra, da man kan mere rum til sin komposition. Ellers kan man sige der er frit slag, samt at man ofte har dramatiske effekter fra skyerne, med skydbrud og interessante lysfald.
Når den første frost har bidt bladene, så har man et kort vindue til at være super aktiv. Farverne er kortvarige og der kan ofte være overskyet, hvilket på dette tidspunkt af året, har mindre betydning. Det bløde lys vil bidrage betragtligt til farvernes spil. Arbejde både inde og ude fra skoven. Vadehavet og eller vestkysten har enormt meget at byde på og er en klassisker for landskabsfotografer på dette tidspunkt. Bøgeskove hvis man ønsker de klassiske farver som ikke bør være svære at findes overalt i Danmark.
Små hjælpenoter til landskabsfotografering
Her er en direkte indkøbsliste man kan forholde sig til, hvis man ønsker at forfølge emnet i længere tid. Mange af de ting der bliver nævnt, kan jo selvfølgelig også bruges til anden form for fotografering
Undgå objektiver der går fra 18-200mm eller 18-300mm. Brændvidden er simpelthen for ekstrem til man får skarpe billeder. Dette er gældende for alle producenter. Husk at hastigheden (blænden) på objektivet ikker er alt for afgørende for landsskabfotografering.
| Kamera | Basis | Let udvidelse | Ekstra |
|---|---|---|---|
| Canon |
18-55mm ƒ3.5-5.6
|
55-250mm ƒ4-5.6
|
Tokina 11-16mm ƒ2.8
|
| Nikon |
18-55mm ƒ3.5-5.6
|
55-200mm ƒ4-5.6
55-300mm ƒ4.5-5.6
|
Tokina 11-16mm ƒ2.8
|
Der kan sagtens forekommer flere objektiver der kan være relevante, dog kan det grundliggende siges at til crop kamera skal man have 16mm eller 18mm, om det er zoom eller fast brændvidde er underordnet. En tele er ligeledes nødvendigt, fordi det kan ske man ikke kan komme tæt nok på det motiv man gerne vil fotografere.
