Hvorfor skal man lære om ISO, blænde og lukketid? Årsagen er at ens kamera ikke helt præcist ved hvad du vil tage et billede af. Eller hvilke kreative muligheder du vil benytte. Netop ISO, blænde og lukketid er den første beslutning fotografen træffer, når man skal tage et billede.
Hvis du har et spejlrefleks og ikke lærere disse muligheder, så er får du hverken bedre billeder, eller meget glæde af dit kamera.
Mange tror fejlagtigt at ved at købe et dyrt kamera og kalde det en opgradering fra sit telefon kamera eller lommekamera, så får man bedre billeder, samt kvalitet. Det der afgøre hvorvidt det bliver et faktum, er emnet vi skal dække her.
Begge tilgange eller muligheder, vil vi kigge nærmere på, samt hvorfor det er nødvendigt at kunne dem på rygraden.
Dit kamera er udstyret med en lysmåler, som kan lave ret så mange beregninger, faktisk så mange på så kort tid, at man næsten kan få et korrekt resultat hver gang. Men når jeg nu skriver "korrekt resultat", så skal det lige uddybes hvad dette er.
Et korrekt resultat er hvad man i faget kalder "korrekt eksponering". En korrekt eksponering er når billedet ikke er for mørkt eller for lyst, i henhold til de faktiske omgivelser. Et mørkt billede kan man også kalde et “undereksponeret billede” og et for lyst billede kaldes for “overeksponeret”.
Det næste spørgsmål er så: “skal ens eksponering altid være korrekt?”
Her er svaret nej!
Årsagen til at man kalder det korrekt eksponering, er at det hvad kameraets lysmåler kommer frem til, med det omgivende lys, og som repræsentere det menneskelige øje tættest. Det vigtige man skal bide mærke i her er: “kameraets lysmåler kommer frem til”. Eftersom det menneskelig øje er suverænt i forhold til digital kamera.
Undereksponeret billede = for lidt lys
Korrekt eksponeret billede = balanceret
Overeksponeret billede = for meget lys
Den dygtige læser vil nu have bemærket at jeg er kommet med to modstridende meninger om kameraets evne til at lave en korrekt eksponering. Nemlig den at næsten altid er korrekt, hvorefter jeg stiller spørgsmål ved dens evner. Årsagen er, at man skal være skeptisk.
Tidspunkter kameraet tager fejl:
Man kan opleve i disse tilfælde, at kameraet ikke kan finde ud af hvad den korrekte eksponering er, og så får man under eller overeksponeret fotos.
Derfor skal man grundliggende have kendskab til eksponering, så man kan korrigere det.
Dertil kan man også finde nogle ret så kreative virkninger ved at over eller undereksponere. Så kan bruges i alle former for fotografering, fra portræt, landskab eller familiefotos. Det kan give en voldsom dramatisk indvirkning ved at undereksponere et portræt, eller en skønhedsfaktor at overeksponere selvsamme.
Man behøver ikke at over eller under eksponere meget, for at det giver den virkning man ønsker.
I dag eksponere man normalt korrekt, og over eller undereksponere billedet efterfølgende i billedebehandling.
Så nu er vi blevet klar over at ISO, blænde og lukketid har en stor effekt på ens eksponering, men at tre indstillinger (ISO, blænde, lukketid) som har indflydelse den samme ting (eksponering) giver et naturligt spørgsmål: hvordan har de indflydelse på hinanden? For at kunne svare på det fyldestgørende, så skal man have en klar forståelse af hvad de enkeltvis betyder.
ISO er lysfølsomhed. Sensoren i dit kamera kan indstilles til at være meget eller lidt følsom overfor lys.
Er hvor meget lys der kommer igennem objektivet. Der sidder en mekanisk dims, som kan bestemme mængden af lys.
Er en “klap” som bestemmer hvor lang tid sensoren får lys.
ISO, Blænde og lukketid har alle indflydelse på hvor meget eller hvor lidt lys der bliver registeret på sensoren. Så når man går rundt og tager billeder, så fanger man faktisk bare lys i meget begrænset omfang. Nu kan man godt begynde at se et mønster i hvordan de arbejder sammen med hinanden.
Lad os antage følgende: Dit kamera er indstillet til en korrekt eksponering.
Du sætter følsomheden (ISO) op, så betyder det at du overeksponere dit billede, så bliver du nød til at korriger at lukketiden skal være hurtigere, eller at blændetallet er højere, så du får mindre lys gennem objektivet.
Det samme princip er gældende, hvis man ændre på lukketiden eller blænden. Så skal man justere på en af de andre faktorer, for igen at balancere lysmængden.
Når man kigger på et kamera, så tænker de fleste på at det er en maskine som tager billeder. Hvis man skal være lidt mere præcis, så bør man tænke på kameraet som “en maskine der fanger lys i begrænset mængde, tid og følsomhed.”
Her er det at eksponeringstrekanten kommer ind i billedet. Når du ændre på én faktor, så har det en effekt på de andre.
ISO er som sagt lysfølsomhed. Inde i dit kamera, der sidder der en chip (printplade), som er lysfølsom. Det smarte ved denne chip, er at du kan bestemme hvor følsom den skal være. Hvad betyder det når den er lidt følsom og når den er meget følsom?
Jo lavere ISO tal er, jo mindre følsom.
I dag er kameraer blevet utroligt følsomme, mere end det menneskelige øje. De fleste moderne kamera går fra: ISO: 100–12800
Ældre kamera kan sagtens gå fra ISO: 200–1600 og de nyeste professionelle går fra ISO: 50–204,800.
ISO går ikke fra 100 til 101, som man måske kunne forestille sig, men fra 100-200-400-800 (fordobbler sig). Hver gang man bevæger sig fra en værdi til en anden, kalder man det et “stop” (stop som i et stop lys mere eller mindre)
Det vigtigste i dette er at forstå, at hver gang du drejer en tak på dit kamerahjul ved ændring af ISO, så fordobbler du din sensores lysfølsomhed.
Udover at man kan ændre på lysfølsom for at få en korrekt eksponering, så er der også nogle fordele og ulemper ved ISO. Faktisk kan man godt kalde det “billedekvalitet”.
Jo lavere ISO, jo bedre billedekvalitet.
Så længe man ikke misforstår det med billedestørrelse så som: Stor, medium eller lille jpg fil.
Dette betyder at alle fotografer altid står med samme dillema under dårlige lysforhold: at det går ud over billedekvaliteten, at sætte lysfølsomheden op.
Høj ISO giver billeder det man kalder “støj” og gør billedet grynet. Da man brugte analog film i kamera, kaldte man det “korn”.
Et lille tip ved høj ISO! Man kan til tider få succes ved at gøre sine billeder sort/hvid, hvor den grynede kvalitet engang imellem kan være visuel behagende.
Blænden er det sværeste for begynder at få hovedet omkring. Årsagen er som regel at et lille blændetal (blændeværdi) betyder mere lys, hvorimod et højt blændetal giver mindre lys. Når man fører mere lys ind i objektivet, så kalder man det: “at blænde op”, eller mindre lys: “blænde ned.”
Jo højere blændetallet er, jo mindre lys gennem objektivet
Udover at man kan få mere eller mindre lys gennem objektivet, så er blænden oftest den mest brugte kreative mulighed en fotograf benytter sig af. I kroner og øre, er den del af fotografering der kan gøre den til voldsom dyr hobby, da objektiver med lille blændeværdi kan koste enorme summer.
At forstå skarphedsdybden kan tage lang tid, da der er mange faktorer som spiller ind. Brændvidden på objektivet, samt afstanden til motivet, gør det hele mere forvirrende. Man kan læse sig til meget, men her er det nemmere at få erfaring på området, for at forstå hvordan skarphedsdybden fungere på forskellige brændvidder.
En lille blændeværdi giver en lille skarphedsdybde, og med en stor blændeværdi giver en stor skarphedsdybde.
Der findes ingen generelle regler for hvilken blændeværdi er korrekt, under givende omstændigheder. Netop her er der frit slag for fotografen at tage et valg. Det ene valg kan sagtens være ligeså rigtig som et andet. Dog kan man sige, at der er findes nogle generelle omstændigheder, hvor man normalt ville vælge en bestemt blændeværdi.
Når man har en lille blændeværdi, og fokusere på en person et par meter fra kameraet, så opnår man tit en effekt, der gør at baggrunden bliver sløret. Det betyder at den flyder sammen og kan ikke genkendes. Effekten med en lille skarphedsdybde er god til at isolere en person. Man skal dog sørge for at baggrunden er langt væk
Når man tager landsskabsfotos vil man normalt vælge en høj blændeværdi, eftersom man ønsker en skarphedsdybde gennem hele billedet. Fra forgrund, mellemgrund og baggrund.
Hvis man fokusere på horisonten og har en lille blændeværdi, så bliver dit billede blødt, dvs ikke helt skarpt, som hvis du havde brugt en høj blændeværdi.
Grundliggende tænker fotografer således: Lille blændeværdi som isoleringseffekt, og når man har brug for mere lys.
En stor blændeværdi benytter man som oftest, når man ønsker skarpe fotos gennem hele motivet. Man blænder sjældent ned, for at opnå en korrekt eksponering.
Blændeværdier kan gå fra ƒ1.8, 2.8, 4, 5.8, 8, 11, 16 og her kan man se, så er systemet mindre gennemskueligt, som man kender fra ISO-værdierne. Det vigtigste at vide her er, er at for hver tal, så går man et stop op eller ned i lysmængden. Værdierne kan sagtens være forskellige fra objektiv til objektiv.
Er et lille gardin der sidder foran sensoren. Den fungere lidt ligesom et rullegardin bortset fra, at hastigheden ikke måles i er hvor hurtigt rullegardinet er, men hvor længe det er rullet op (lukker lys ind). Den tid hvor lyset kan komme ind i kameraet, er den som er interessant. Alle nyere spejlreflekser kan tage fotos, hvor lukkeren er åben fra 30 sekunder til 1/4000 (én 4000 del af et sekund)
Den bestemmer dermed hvor meget lys der kommer ind i kameraet, set ud fra tid. Hvis man tager billeder på 1/4000 så kan man fastfryse vanddråber i luften, en kugle der bliver affyret, et lyn som slår ned. At det så er svært at tage sådan et billede, er en anden sag, eftersom man skal trykke på fotoudløseren ret præcist.
Hvis man Der i mod har man lukkeren åben i 30 sekunder, så kan tage urealistisk billeder i den forstand, at hvis man forestiller sig en bil kører ned af en vej, så vil man kunne se lyset fra baglygten, langs hele vejen, uden man kan se bilen. Eller hvis man tager billeder af vesterhavet, mens bølgerne slår voldsomt på kysten, så vil man efter 30 sekunder eksponering, se et anderledes roligt spøgelsesagtigt hav.
Vi tænker normalt fart i km/t, særligt fordi vi er så bevidste om netop fart når der køres bil.
I fotografering er tid og beskrevet i sekunder, istedet for timer. I fotografering deler man sekundet op således 1/1000 som skal læses som: én tusind del af et sekund. Det samme er gældende for 1/25 (én femogtyvendedele af et sekund)
Man kan håndholde sit kamera, uden at få sløret fotos fra omkring 1/15 til 1/25. Bruger man en tele, så skal man regne med at det sagtens kan være 1/60 til 1/120, før man undgår sløret billeder. Dette kræver dog at man kan holde sit kamera roligt.
Hvis man laver langtidseksponering, det vil sige, at lukkeren er åben i lang tid, f.eks 5 sekunder. Så angives det på kameraet med 5", hvor gåsetegnet angiver at det er sekunder. Har det ikke har gåsetegn og der bare står 5, betyder det at det er 1/5.
Hvordan ser man at ens eksponering er korrekt, før man tager et foto?
Inde i søgeren, kan man se hvad ens ISO, blænde og lukketid er. I overstående tilfælde, kan man se at lukketiden er 1/125 (står bare som 125), blænden er ƒ5 og ISO 1600. Helt til højre kan man se et tal, hvor der står [332] og det er hvor mange billeder man har tilbage på sit hukommelseskort. Ikonet til venstre er hvilken form for lysmåling kameraet er indstillet til (mere om det forneden). Ca i midten af billedet er der en bar, og denne illustrere om du eksponere korrekt.
Der er et lille “M” som betyder at dit kamera er indstillet på manuel.
På denne bar (eksponeringsindikator) er der et minus tegn og et plus tegn. Lige pt. kan man se at nogle grønne kasser der går mod plus siden. Disse betyder at kameraet fortæller dig at dine indstillinger vil give et overeksponeret billede
Hvis denne bar ikke kommer frem, så prøv og tryk din udløser knap halvt ned, og så burde den komme frem.
Antal grønne kasser indikere hvor meget man overeksponere, i dette tilfælde er det over 2 stop lys, som kan ses på den lille grønne pil.
Man skal helst ikke have grønne kasser til højrere eller venstre, kun i midten. Da dette betyder at ens eksponering er korrekt.
Den information man ser i søgeren, er den alle fotografer arbejder med hele tiden. Derfor er det vigtigt at man med tiden kan ændre på ISO, blænde og lukketid, uden flytte øjet væk fra søgeren, eftersom man ellers ikke kan se de ændringer man laver.
Forskellige kamera, ser anderledes ud inde i søgeren, dog har alle kamera ISO, blænde og lukketid i søgeren, samt en eksponeringsbar.
Kamera producenterne har en tendens til at fylde flere funktioner i et kamera, end hvad der er nødvendigt. Jo flere funktioner der kommer, jo sværer er de så også omvendt at finde rundt i, selvom meningen er at det skal gøre det nemmere for nybegynder. Makro, sport, landskab, portræt og lignende programmer, skal man fuldstændigt undgå. Sagt med andre ord, aldrig nogensinde bruge. De er fuldstændig ubrugelig.
De eneste der skal bruges er følgende:
Betyder at man styre alt selv, dog hvis man har slået “auto ISO” til, så vil kameraet styre ens ISO. Auto fokus er hellere ikke slået fra. Men blænde og lukketid skal man rette ind.
Udover at det er den bedste indstilling til at lære og forstå hele denne artikel, så benytter man den også hvis man skal fotografere om natten. Studie fotografer bruger den ligeledes, da de laver særlige beregninger på korrekt eksponering.
Er nok den mest brugte funktion af alle fotografer. Dette betyder man selv fortæller kameraet, hvilken blænde man ønsker at benytte, hvorefter den retter lukketiden til. Den er absolut den bedste funktion, hvis man går rundt til en fest, og skal tage portrætter af mennesker, eller fotografere landskaber
Denne funktion betyder du vælger lukketiden, hvorefter kameraet selv retter lukketiden ind. Sports og dyrelivs fotografer vil ofte benytte den funktion, da de har en fornemmelse for hvad der skal til, for at fastfryse et foto. Små fugle som en svale er enormt hurtig i fart, og det vil ikke være unormalt, at fotografen har en ide om hvilken er den bedste lukketid, for at fastfryse motivet, uden slør i vingerne.
Den kan også bruges i de tilfælde man ønsker særligt sløret fotos
Denne er fuld automatisk, bortset fra af hvis der ikke er lys nok i sine omgivelser, så popper flashen ikke op. Dette sker på “Auto” funktion, som mange begynder starter med at bruge.
Hvis man en dag tager ud til Tønder Marsken, for at se sort sol, så vil man opleve hvor mange mennesker, der faktisk benytter “Auto” funktionen, fremfor “P”. Flashen kan kun lyse et par meter op i forgrunden, og når sådan en stor stærflok kommer tæt på tilskuerne, så kan man se en hel linie af blitzlys, som intet kan gøre for billedet. P er god til den fotograf som bevæger sig rundt i forskellige lys kilder. Det kan være en fest i høj solskin, som foregår både ude og indedørs. En anden yndet metode man kan bruge, er at hvis man ønsker folk skal tage et billede af dig, men ikke kan finde ud af at bruge et kamera, så er det denne funktion der skal benyttes. Særligt hvis man ikke ønsker flashen skal at popper op.
Det er helt naturligt at det kan virker uoverskueligt at lærer alt overstående, men her er en vejledning til at få alt dette ind på ryggraden.
Start med at finde din manual frem og derefter finde ud af, hvor på dit kamera du ændre på lukketid, blænde og ISO. Kamera mærke, samt model, kan variere utroligt meget.
Øv disse indstillinger, indtil du ved præcist hvor man ændre på ISO, blænde og lukketid.
Når man læser om hvordan andre har lært at forstå overstående, så er der én ting alle nævner. At slå alt automatikken på kameraet fra.
Slå dit kamera over på “M“, på programhjulet.
For at lære at eksponere korrekt, samt se de forskellige effekter der kommer ud af ISO, blænde og lukketid, er det nemmeste hvis man arbejder på manual, i en periode dagligt. F.eks 14 dage til 3 uger, hvor man dagligt tager nogle fotos på manuel, og hvor man tester ISO, blænde og lukketid. Prøv ligeledes at undersøge hvad de forskellige funktioner gør, under forskellige lysforhold.
For at træne hvad ISO gør ved dit foto, så er det bedst at prøve det af om aften indendørs. Faktisk kan du gøre dette mens du ser fjernsyn, ved at sætte kameraet på sofabordet og pege det væk fra fjernsynet. Lyset i rummet skal ikke være helt mørkt men eller helt oplyst.
Tag et foto på dit kamera ved lavest ISO og et på det højeste. Sørg for at lukketiden og blænden følger med din lave ISO, så du derved får et korrekt eksponeret foto. Dette kan godt betyde at du får en lang lukketid på måske over 5 sekunder, på det laveste blændetal.
Du kan sammenligne din fotos på kamera skærmen, jeg vil dog mene det er væsentligt nemmere at kigge på det på en computer, og zoom gerne ind for at se hvad ISO gør.
Denne øvelse kan være lidt sværer at komme omkring. En blomst, kaffekopper eller lignende små ting man kan stille i solskin eller meget oplyst rum. Sørg for at de kommer op i en højde, så du ikke kan kommer til at ligge nede på jorden. Du må ikke fotografere dit objekt stående bøjet over dit motiv. Sørg for at der er langt til væggen.
Zoom helt ind, og tag den lavest blændeværdi. Sørg for du har fokusere på dit motiv og kom så tæt på dit objekt du kan. Det er ca 30-50cm. Sørg for at rette ISO, og lukketid til og tag et billede
Gør det samme med den højeste blændeværdi og tag et billede.
På computeren vil du bemærke at med den laveste blændeværdi, så slører baggrunden, hvorimod på det højeste blændeværdi fremstår baggrunden væsentligt mere skarp.
Sæt din ISO på det laveste, din blænde på den højeste værdi og tilpas din lukketid, mens du står på gaden og fotografere biler. Hvis du får en lukketid under ca 1/60, så burde bilerne kommer en smule sløret ud, mens resten af din omgivelser stadig er skarpe.
Hvis man vil lave et ekstra forsøg, så kan man om natten finde en bænk på gaden eller lignende fladt underlag, hvor man kan stille sit kamera. Stil din lukketid til mellem 5"-30" (5-30 sekunder). Din blænde skal være på ƒ3.5-8 og ISO mellem 100-400. Vent på der kommer en bil, eller person forbi, og tryk derefter forsigtigt på udløseren.
